3. oktober 2024

Udbudskonsulent til Rigspolitiet (BESAT)

Bencke & Partners søger en skarp udbudskonsulent til Rigspolitiet, som kan håndtere udbudsprocesser med en vis rutine. Du har praktisk erfaring fra en større offentlig organisation, og udbudsret og indkøb er ikke bare noget, du er stødt på – det er dit aktive tilvalg og noget, du har styr på.

Du vil stå med flere projekter af varierende kompleksitet, fra udbud på handsker til køretøjer og gasgranater – og altid i tæt dialog med markedet for at sikre det bedste resultat.

Du vil få mulighed for at arbejde i en virksomhed med stor fleksibilitet, en høj grad af frihed og en uformel omgangstone, hvor humor er en del af hverdagen.