17. februar 2022

Studentermedarbejder hos Bencke & Partners (BESAT)

Vi søger lige nu en selvstændig og initiativrig studentermedarbejder til at stå for vores markedsføring og digitale tilstedeværelse hos Bencke & Partners.

Du kommer til selvstændigt at have ansvaret for markedsføringen, hvilket betyder, at du vil få et stort ansvar, men også stor frihed til at udforske og eksperimentere. Du vil selvfølgelig blive sat ind i virksomheden og rekrutteringsbranchen, og vi vil altid være til rådighed ift. sparring osv.

Vi leder efter en der er initiativrig, kreativ og som har evnerne til at eksekvere markedsføringstiltag, der styrker virksomheden. Det omhandler f.eks. udarbejdelsen af jobopslag (grafisk arbejde/video/foto mm.) og content (artikler, nyhedsbreve mm.) til vores sociale medier og hjemmeside, men kan også være alt andet, du tænker kan være en god ide.