”Hvorfor skal vi dog bruge et rekrutteringsbureau, når vi bare kan gå ud og finde en medarbejder selv og spare en masse penge?”

Det er spørgsmålet mange virksomheder stiller sig selv, når det er tid til at skulle finde nye medarbejdere. På overfladen er det også et logisk spørgsmål, men i realiteten ender det ofte med at blive en dyrere og mere ressourcekrævende proces, når virksomheder selv vælger at stå for ansættelsen. I denne artikel ser vi nærmere på konsekvenserne ved en fejlrekruttering, fordelene ved i stedet at bruge et professionelt rekrutteringsbureau og hvilket overvejelser, man skal gøre sig, når det kommer til at vælge det rigtige rekrutteringsbureau.

Rekrutteringbureau

Det kan ofte blive en dyr og ressourcekrævende proces, når virksomheder selv vælger at stå for rekrutteringsprocessen.

Artiklens indhold:

  1. Undgå at spilde penge
  2. Fordele ved at vælge et professionelt rekrutteringsbureau
  3. Vigtige overvejelser, når man skal vælge et rekrutteringsbureau
  4. Et rekrutteringsbureau er for mange det bedste valg

Undgå at spilde penge

Rekruttering er i sin grundform ikke kompliceret. Der er masser af mennesker, der ønsker at finde et job, men den store udfordring består ikke i blot at finde en ansat, men at finde den rette ansatte. Når virksomheder selv vælger at stå for rekrutteringen, kræver det både penge og ressourcer og alt for ofte ender det med, at det ikke er den rette medarbejder virksomheden ender op med. Det kan blive rigtigt dyrt.

Faktisk koster det en virksomhed omkring 18 måneders løn, når en nyansat stopper inden for et år, hvilket hele 25 % af alle nyansatte gør. Det er en kæmpe udgift, der endda markant overstiger det, som det ville have kostet at have benyttet et professionelt rekrutteringsbureau. Ved brug af et professionelt og kompetent rekrutteringsbureau vil risikoen for, at en nyansat stopper inden for 12 mdr. blive særdeles mindsket samtidig med, at der også fremkommer mange andre fordele.

 

Fordele ved at vælge et professionelt rekrutteringsbureau

Vi har samlet en oversigt over nogen af de fordele virksomheder oplever, når de bruger et professionelt rekrutteringsbureau til at finde nye medarbejdere.

  • Spar værdifuld tid og ressourcer

Virksomheder, der selv vælger at stå for rekruttering af medarbejdere, ender ofte med at bruge vigtig tid og ressourcer, der kunne være blevet brugt bedre andetsteds. Ved brug af et rekrutteringsbureau overlades processen til rekrutteringsbureauet og virksomheden, der søger en ny ansat, kan i stedet bruge deres tid, ressourcer og kompetencer på det, der er mest gavnligt for dem.

  • Fastholdelse af den ansatte

Det kan være katastrofalt for en virksomhed, hvis de ikke formår at fastholde deres nye medarbejdere. Det kræver både vigtige ressourcer, tid og penge, når en ny medarbejder skal findes og onboardes i en virksomhed. Hvis den ansatte eller virksomheden efter et stykke tid indser, at matchet mellem dem ikke er rigtigt, så er ressourcer, tid og penge blevet spildt.

Hvis virksomheden i stedet havde valgt at samarbejde med et rekrutteringsbureau, ville fastholdelsesraten være markant større, da der ville havde været lavet en objektiv vurdering samt en effektiv analyse fra en rekrutteringsspecialist.

Et eksempel på tiltag, der kan styrke fastholdelse af ansatte yderligere, kan være at tilbyde et pre-boarding forløb, som yderligere sikrer høj fastholdelse af en ny medarbejder, ved et målrettet forløb og overgang til det nye job. 

  • Få adgang til hele kandidatmarkedet

Når virksomheder selv skal til at søge en medarbejder til en stilling, så vil det ofte foregå ved, at de slår en stilling op gennem en jobportal som fx Jobindex. Problemet heri er, at dette kun giver adgang til ca. 25% af hele kandidatmarkedet. Udover dette vil det typisk kun være aktive jobsøgende, man har mulighed for at ramme med denne tilgang. Fordelen ved at bruge et rekrutteringsbureau, i denne sammenhæng er, at virksomheden også får adgang til rekrutteringsbureauets store netværk, søgemuligheder og proaktiv headhunting. Alt dette øger sandsynligheden for at finde den perfekte kandidat.

 

Vigtige overvejelser, når skal man skal vælge et rekrutteringsbureau

Der er mange rekrutteringsbureauer i Danmark, men det er ikke alle, der tilbyder det samme eller leverer ydelser af samme kvalitet. Her er samlet en række punkter, der er vigtige at overveje, når det kommer til at skulle vælge det rigtige rekrutteringsbureau.

  • Omdømme

Det er altid en god ide at vælge et rekrutteringsbureau med et godt omdømme. Hvis tidligere virksomheder har haft gode oplevelser med et rekrutteringsbureau, vil din virksomhed højest sandsynlig også få en god oplevelse med pågældende rekrutteringsbureau. Kig derfor efter referencer, der viser tidligere virksomheders oplevelser og resultater.

  • Erfaring og specialistområder

Det er altid godt at have erfaring inden for det, man beskæftiger sig med. Det er også tilfældet, når det kommer til rekrutteringsbureauer. Vælg altid et bureau med specialistfokus og erfaring inden for det område du søger kandidater til.

Bureauet vil i så fald have et stort kandidatnetværk inden for feltet samt en viden på området, der betyder at de i langt højere grad besidder de kompetencer, det kræver for at skabe den bedste rekrutteringsproces og finde den bedste kandidat.

  • Sammenspil mellem virksomhed og rekrutteringsbureau

For at finde den bedste kandidat og få den bedste oplevelse med et rekrutteringsbureau, er det vigtigt, at man vælger et rekrutteringsbureau, der forstår at sætte sig ind i virksomheden, har viden om markedet, kan stille kvalificerede spørgsmål og at der er en god kemi mellem parterne.

  • Kvalitetsgaranti

Selvom der gøres alt for at undgå det, vil der i særtilfælde være situationer, hvor rekrutteringsbureauet ikke formår at finde den ideelle kandidat eller, at der opstår andre problemer med kandidat og virksomhed, der medfører opsigelse af ansættelseskontrakt. I denne situation er det vigtigt, at man som virksomhed har valgt et rekrutteringsbureau med en form for kvalitetsgaranti. Det sørger for, at man er dækket såfremt, at der skulle opstå problemer.

 

Et rekrutteringsbureau er for mange det bedste valg

Det har vist sig, at det kan være en dyr og ressourcekrævende fornøjelse, når man som virksomhed selv vælger at ansætte nye medarbejdere. Derfor kan det i høj grad betale sig at benytte et professionelt rekrutteringsbureau. Der er mange fordele ved at benytte et rekrutteringsbureau, hvilket giver virksomheden, der søger medarbejdere, den bedste mulighed for at finde den ideelle kandidat. Alle rekrutteringsbureau er dog ikke ens og det er vigtigt at finde netop det rekrutteringsbureau, der passer til jeres virksomhed, så i kan finde den perfekte kandidat til netop den stilling i søger.

 

Bencke & Partners er en rekrutterings- og searchvirksomhed med mere end 17 års erfaring indenfor servicering af HR-ydelser til danske og internationale virksomheder.

Vi specialiserer os i rekruttering og headhunting til områderne økonomi og salg.

Her kan du læse mere om Bencke & Partners, og hvad vi står for som virksomhed.

Hvis du ønsker flere opdateringer og information fra Bencke & Partners og rekrutteringsbranchen som helhed, kan du følge os på Facebook og/eller Linkedin.