Flere og flere danskere bliver ramt af arbejdsrelateret stress og både arbejdspladser og statskasse lider store tab i den forbindelse. Heldigvis findes der effektive værktøjer til både at forebygge og håndtere stresssygemeldinger og hjælpe den sygemeldte medarbejder tilbage til arbejdet.

Stress er det mest udbredte arbejdsrelaterede helbredsproblem i EU-landene, næst efter rygsmerter. Ifølge seneste data fra Statens Institut for Folkesundhed, er antallet af personer med høj score på stressskalaen steget fra 13,3% i 2013 til 209% i 2021.

I en undersøgelse fra 2023 lavet af det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø estimeres det at stressramte medarbejderes tabte arbejdstid årligt koster danske arbejdspladser 16,4 mia. kroner. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer desuden, at stress koster statskassen 55 mia. kr. om året. Stress er således blevet et samfundsproblem, der med en nedbringelse både vil styrke os mentalt og økonomisk.

Hvorfor bliver flere og flere ramte af stress?

Der findes endnu ikke noget egentlig videnskabelig data, der påviser hvorfor flere og flere rammes af stress. Der findes dog et væld af teorier, observationer og erfaringer fra specialister i samfund, sundhed og trivsel. Stigningen skyldes sandsynligvis både ukontrollerbare udefrakommende faktorer i verdenssituationen, såsom Corona-pandemien, krig og økonomisk usikkerhed. Dertil kommer en stigende tendens til at være konstant ”på” og eksponeret for stimuli via smartphones og sociale medier, som giver ringe plads til ro og restitution.

Andre eksperter peger på en hurtigt voksende individualisering, der gør, at vi stiller større krav til os selv og bevæger os mere og mere væk fra fællesskabet. Vi forventer i højere grad at kunne klare alting selv og glemmer eller undlader at finde støtte og hjælp hos andre.

Definitionen på arbejdsrelateret stress

Stress defineres som ”en tilstand af anspændthed og ulyst” og er i sig selv ikke en sygdom, men et resultat af at have været underlagt stor belastning gennem længere tid, hvilket kan føre til både psykisk og fysisk sygdom. Stress kan også ofte være en kombination af problematiske livsomstændigheder i privatlivet og udfordringer på arbejdspladsen.

Langvarig og intens stress har alvorlige konsekvenser for medarbejderens livskvalitet og helbred, og derfor vil en stresset medarbejder ofte have højere sygdomsfravær samt en lavere arbejdsevne og produktivitet. Alle disse faktorer er med til at forstærke stresstilstanden i medarbejderen og øge arbejdsbyrden for kollegaer, hvilket kan starte en reaktionskæde og udløse stress hos andre medarbejdere.

Derfor er det en fordel at opdage og håndtere arbejdsbetinget stress så hurtigt som muligt, og da den stressramte ikke altid selv er bevidst om tilstanden, vil det ofte først blive opdaget af kollegaer og personer tæt på medarbejderen.

Symptomer og risikofaktorer

Alle mennesker reagerer forskelligt på stress, men der er kortlagt særlige risikofaktorer for arbejdsrelateret stress og symptomer herpå. Herunder med symptomer og risikofaktorer:

Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

En vigtig faktor for at forbygge arbejdsrelateret stress er en tæt og vedvarende dialog om de konkrete forhold i arbejdet mellem ledelse og medarbejdere. En klar plan for forebyggelse og håndtering af stress altid at foretrække, da klare retningslinjer og procedurer både kan styre den vedvarende dialog mellem ledelse og medarbejdere, samt endnu vigtigere –give mulighed for at reagere hurtigt inden stressen bliver for langvarig.

til at lægge en konkret og tilpasset plan for forebyggelse af arbejdsrelateret stress kan findes på arbejdstilsynets hjemmeside her: Arbejdsrelateret stress – Arbejdstilsynet

Håndtering af en stresssygemelding 

Når stressen har sat sig i medarbejderen og fører til en sygemelding spiller særligt ledelsens, men også kollegaernes, håndtering af stresssygemeldingen en stor rolle for medarbejderens sygdomsforløb og tilbagevending til arbejdet. Arbejdstilsynet giver gode råd til hvordan arbejdsgivere kan holde god kontakt og hjælpe en medarbejder tilbage til arbejdet efter en længere sygemelding, bl.a.:

  • Tryg dialog og afstemte forventninger: Regelmæssig kontakt kan sikre, at forventninger er klare, og at der opretholdes en tryg dialog.
  • Inddrag kollegerne: Hvis sygemeldingen påvirker kollegaernes arbejde, kan det være en god idé at orientere dem – naturligvis i samråd med den sygemeldte.
  • Kontakt eventuelt jeres arbejdsskades-, sundhedsforsikrings- eller pensionsselskab. Flere forsikrings- og pensionsselskaber tilbyder støtte til medarbejderen til at komme sig og vende godt tilbage i jobbet.

Når medarbejderen er klar til at vende tilbage til arbejdspladsen, er det vigtigt med en plan for gradvis optrapning både i tid og i graden af ansvar for de arbejdsopgaver, der skal løses.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå svære perioder i tilbagevendingsprocessen, hvor det ser ud som om, at det går den forkerte vej. Dette er dog helt naturligt og løses bedst med tålmodighed og forståelse.

Bencke & Partners er eksperter i kvalitetssikret rekruttering og headhunting, og står altid dedikeret klar til at tilføre værdi til din virksomhed med et løfte om, at indsatsen mod erhvervelse af nye talenter kontinuerligt er agil, effektiv, og stemmer overens med din virksomheds kultur og langsigtede strategi.

Hvis du ønsker flere opdateringer og information fra Bencke & Partners og rekrutteringsbranchen som helhed, kan du følge os på LinkedIn, Facebook og/eller Instagram.